Conversion rate optimization (CRO)

Hvad er CRO?

CRO står for “Conversion Rate Optimization” og betyder i sin enkelthed: at øge den procentdel af dine besøgende på din hjemmeside, som konverterer (vælger at købe el. anden ønsket handling). Dette kaldes din konverteringsrate. For at forstå det bedst, har vi lavet et lille eksempel nedenfor som viser, hvornår, og hvilke parametre som du skal holde øje med.

Eksempel

Problemet: Når kunderne klikker – men ikke køber

Du er i en virksomhed, som lige er begyndt at anvende Google Ads. Du har lavet nogle simple annoncer, som har givet dig mere trafik til din hjemmeside. Det er du selvfølgelig meget glad for, da flere brugere nu kigger på dine gode produkter. Lad os sige, at du får 5000 besøgende pr. dag, som er et fint antal. Problemet er dog bare, at ingen køber noget hos dig, når de er inde på din hjemmeside. Når dette er tilfældet, så begynder man selvfølgelig at undre sig over, hvorfor brugerne ikke køber noget mere? – Nu når de jo har klikket på din annonce. Det er her, at CRO bliver relevant for dig. Manglen på konverteringer kan skyldes en række parametre, som du bør se på når, du skal optimere konverteringsraten.

Løsning: CRO

Lad os nu sige, at du sælger HP printere til andre virksomheder (B2B) – du sælger netop dette mærke, da det er den mest populære type til netop virksomheder. I din Google Ads-annonce skriver du eksempelvis “printere på tilbud”. Dette er i sig selv ikke forkert, da du jo har printere på tilbud – men ved at have et bredt term som “printere” i din annonce, så vil personer som leder efter Canon eller Xeros printere også klikke på din annonce. Disse brugere er du faktisk ikke specielt interesseret i, da det koster dig penge at vise dem dine produkter, som de sandsyneligvis ikke vil købe. Til denne udfordring vil man lave en “annonce-optimering”. Dette kan gøres ved fx at ændre din annonce til “HP Laser Jet printere på tilbud – 75%”; Nu taler du direkte til dem, som kunne have interesse i dine produkter. På den måde sorterer du i dem, som klikker på din annonce.

Det kan også være, at dine annoncer (og keywords) er tiptop. Det betyder, at problemet (at folk klikker – men ikke køber) med høj sandsynlighed er på din landingsside. Det er den side, som der åbnes når de klikker på din annonce. Måske den er langsom om at loade? De besøgende kan ikke finde ‘læg-i-kurv’-knappen eller også ser hjemmesiden ikke troværdig ud? Uanset hvad, så handler det om at få det løst.

I det ovenstående eksempel vil konverteringsoptimeringen gøre følgende
1) At du får flere relevante (købervillige) brugere ind på din hjemmeside
2) At du får en lavere pris pr. klik (CPC)
3) At du får en højere Google Ad Rank
– altså en win-win for alle parter. 

Hvor kan CRO ellers foretages?

Der er flere steder, hvor du kan arbejde på at optimere din konverteringsrate. Som oftest, vil du kunne se i din data, hvor problemerne primært ligger. I eksemplet ovenfor blev CRO foretaget i form af:

1) Relevante annoncetekster, som taler til netop din målgruppe og
2) En optimering af din landingsside, som ikke begrænser brugerne fra køb.

Herunder er listet en række eksempler på andre CRO-muligheder:

1) Brug af korrekte Keywords
2) Fyld dine annoncer ud ift: a. Brug af korrekte extensions. b. Brug af korrekt tekst
3) Brug negative keywords og søgelister
4) Brug A/B splittest på både dine keywords og landingssider
5) Brug “Google Search Reports” for at se hvilke keywords din målgruppe søger efter

Når du har identificeret og løst problemerne, vil du opleve en højere konverteringsrate. Et biprodukt af dette er, at din CPC bliver lavere, da Google’s algoritmer hurtigt ser, at din annonce er mere relevant. Du vil sandsynligvis også komme højere på Google (Din Google Ad Rank).

Bliv endnu klogere på online marketing termer

Anmod om en Gratis Analyse

Lad vores team af specialister lave en gratis og uforpligtende analyse af din Google Ads-konto og se om du har potentiale for vækst på Google.