Quality Score / Kvalitetsscore

Hvad er Quality Score?

Quality Score, eller kvalitetsscore/kvalitetsresultat, er en score som Google laver internt i deres system. Scoren har en stor indflydelse på, hvor højt din annonce bliver vist på Google. Din score kan ligger mellem 1 og 10, hvor 10 er den højeste score. Det er altid at foretrække, at have en så høj kvalitetsscore som muligt. Se hvorfor nedenfor. 

Sådan vurderer Google din kvalitetsscore

Som du kan se på figuren, er der mange faktorer der spiller ind når din kvalitetsscore bliver vurderet. Herunder bl.a. din CTRlandingsside og relevansen af dine annoncer og keywords. Det hele trækker tråde til, at brugerne skal have en god oplevelse med relevant information i forhold til, hvad de søger efter. Tilbyder du denne relevans, så vil Google gerne fremme netop dine annoncer. Men for at Google ved, om du tilbyder denne relevans til brugerne, analyseres flere faktorer, som angivet på figuren.

Til at fremme forståelsen, får du her et eksempel på, hvordan Google bedømmer din kvalitetsscore udfra brugeroplevelsen:

  1. Trine vil gerne købe en ny, stribet trøje
  2. Trine taster “Stribet trøje” ind på Google
  3. Den første annonce er din, da du sælger stribede trøjer og har valgt de rigtige keywords
  4. Trine klikker på din annonce og lander direkte på din landingsside, hvor hun kan købe sin nye, stribede trøje
  5. Trine køber nu trøjen


Det betyder, at Trine klikkede fordi din annonce var relevant (og lå øverst) og din landindsside var god nok til, at Trine købte. Relevans i forskellige parametre (keyword, annonce, landingsside) er opfyldt og brugeroplevelsen er antageligvis god. – Det giver dig en høj kvalitetsscore.

Men hvorfor have en høj kvalitetsscore? Det kan du læse om nedenfor.

Sådan påvirker din kvalitetsscore din annoncering

En høj kvalitetsscore er meget fordelagtig. Som det ses på figuren, påvirker kvalitetsscoren nemlig din annoncering væsentligt.

Sammen med din angivede max. klikpris (CPC) bestemmer kvalitetsscoren nemlig din Ad Rank (position på Google). Kvalitetsscore har også betydning for din faktiske klikpris – altså den, du ender med at betale. En høj kvalitetsscore er årsagen til, at annoncør 1 på figuren får en højere position for et mindre beløb.

Se Googles side om kvalitetsscore her

Bliv endnu klogere på online marketing termer

Anmod om en Gratis Analyse

Lad vores team af specialister lave en gratis og uforpligtende analyse af din Google Ads-konto og se om du har potentiale for vækst på Google.

Tilmeld vores nyhedsbrev