Hvad er et Broad Match Keyword?
Broad Match Keyword, også kaldet “brede søgeord”, er en standardindstilling som sørger for, at du bliver fundet på andre ord end præcis de søgeord/keywords, som du selv har tilføjet. Målet er at din annonce vises, når brugere søger efter noget, som er relevant for et keyword – således at du potentielt rammer flere i din målgruppe. Men der er risiko for, at du rammer for bredt; Er du fx specialist i jakker og frakker og ét af dine keywords er “overtøj”, vil det være irrelevant at dine annoncer dukker op når der søges på “nattøj”, “undertøj” og “fodtøj”. Det kan hurtigt koste dig dyrt at din hjemmeside findes på irrelevante søgeord som automatisk er blevet genereret – se vores skrækeksempel nedenfor.
OBS: Denne indstilling er en standardindstilling som Google automatisk tildeler dig. Derfor skal du aktivt slå den fra, hvis ikke du er enig i denne annonceringsmetode.