Hvad er en Callout Extension?
En Callout Extension er en annonceudvidelse til dine Google Ads annoncer. Den anvendes til at tilføje en ekstra linje af information, når din annonce bliver vist på Google. Dette kan fx være “Åben 24/7” eller “Døgnåben kundeservice”.
Ligeledes kan det også være ekstra information omkring dit produkt, som fx “vandtæt” eller “livsgaranti”. Informationer som disse kan være med til at gøre, at brugere vælger din annonce og din butik, i stedet for din konkurrents.