POAS – Den nye KPI
Hvad mener vi med POAS og profitbaseret markedsføring? Lad os starte fra ROAS…
ROAS (Return on Advertising Spend) er gennem tiden blevet flittigt anvendt til at optimere ud fra. De fleste forretningsejere, med styr på tallene, vil kende til deres ROAS (… eller ønskede ROAS) og det er en KPI, som ofte nævnes webshopejere imellem.
Men selvom ROAS har et godt, fast greb i måden hvorpå mange tænker forretning, så står det ikke i vejen for os at udfordre denne.
Mange webshops har svingende markups på deres produkter og en god ROAS kan ultimativt faktisk skjule et accelereret underskud. Det skyldes, at der i ROAS-beregningen ikke tages højde for kostpriser og generelt indgår en hel del ‘støj’. ROAS er så at sige langt fra resultatet på bundlinjen.
Vi har derfor introduceret en KPI, som vi kalder POAS. POAS står for Profit on Advertising Spend – og her har vi fjernet den støj, som indgår i ROAS. POAS kommer derfor tætter på den reelle profit – og en optimering udfra POAS er derfor meget mere nøjegtig og profitabel.
Med POAS optimerer du din markedsføring efter profit fremfor omsætning.
POAS er en KPI, som vi efterhånden har brugt længe og som ofte høres her på kontoret. Til vores event i efteråret 2019, Shopify Meetup Copenhagen, afholdte vi to foredrag. Det ene omhandlede Profitbaseret Markedsføring og i foredraget præsenterede vi POAS – baggrunden og udregningen.
Men det er ikke det eneste materiale, som vi har lavet om POAS. Herunder har vi samlet alt det materiale, som vi har lavet om POAS – til dig som også vil optimere mere profitbaseret.
Se alle vores materialer om POAS
- Lancering af KPI’en POAS – Foredrag 2019 (se det gratis her)
Afholdt af Andreas Randløv, Google Ads Specialist & CEO, AdNudging - En artikel skrevet af vores Head of Google Ads, Lars C. L. Larsen (læs den her)
- Overblik over beregning – Poster 2020 (download den gratis her)
- POAS og ProfitMetrics kort fortalt – Julekalenderafsnit 2019