Hvad er Google Ads?

Google Ads er Googles betalte annonceringsplatform. Google-annoncerne møder du eksempelvis når du laver en søgning på Google, hvor de udgør de øverste resultater (læg mærke til det lille “Ad-skilt til venstre i annoncen). Google Ads hjælper virksomheder verden over med at vækste salg online. Dette sker ved at muliggøre nuanceret, strategisk annoncering. Du kan med Google Ads nemlig målrette din annoncering specifikt i forhold til bl.a. målgruppe, tidspunkt, lokation og personers tidligere interaktion med dit brand.

Lad os komme med et eksempel på sidstnævnte: Hvis en bruger har besøgt din hjemmeside og lagt en vare i kurven – men herefter forladt din side igen, så kan du automatisk vise ham/hende en annonce med lige netop den vare, som personen har set på. Du har kontrol over hvordan annoncen skal se ud, hvorlænge efter hans besøg der skal gå, før du giver ham annoncen og hvilke andre annoncer, som du vil sende i retning af personen (du vil kunne se i din data, hvad der virker bedst for netop din målgruppe).

På fineste vis kan du altså udnytte det faktum, at alt adfærd online kan måles. Din data kan nemlig anvendes strategisk via Google Ads, og med den rigtige brug af dette annoncerings-værktøj, kan din virksomheds vækst skydes i vejret på rekordtid.

Et simpelt overblik over Google Ads

Her er en simpel oversigt over, hvordan Google finder de bedste annoncer til dig:

  1. Trine vil gerne have en ny trøj. Hun vælger derfor at skrive “strikket trøje” i Googles søgefelt.
  2. Med det samme Trine trykker “Enter”, så begynder Googles interne systemer at se på hvilke annoncer og websites, som passer bedst til Trine’s søgning. Google vil bl.a. de annoncer, som indeholder ordene “strikket trøje”.
  3. Med få annonce-pladser og mange om buddet, må Google udvælge kritisk. Google’s interne systemer laver nu en vurdering af “hvor god” annoncerne er. Dette bliver bl.a. vurderet på baggrund af den forventede klikrate, om annoncen er korrekt opsat og om tilhørende website/landingsside er funktionel. Alt dette, inklusiv andre krav som er mere tekniske, bliver kaldt en Kvalitetsscore. Denne score anvendes til at udvælge, hvilke annoncer der vurderes til at være mest relevante for Trine.
  4. Er der to annoncer, som har den samme høje kvalitetsscore og er nogenlunde ens, så går en Google Ads-auktion i gang. Den annoncør (personen bag annoncen), som byder højest på Trine’s søgeord, vil få sin annonce vist. Budgivningen er indstillet af annoncørerne på forhånd.
  5. I løbet af omkring 1,2 sekunder vil Trine få vist de udvalgte søgeresultater. Hvis hun klikker på én af annoncerne (og måske endda køber sin trøje her), så bliver kvalitetsscoren for den pågældende annonce endnu bedre – og vil have endnu større sandsynlighed for at blive vist igen.

Sådan adskiller Google Ads sig fra SEO

SEO giver dig organisk trafik mens Google Ads leverer betalt trafik. Google-annoncering giver dig trafik, så snart du aktiverer dine betalte kampagner og stopper så snart du slukker for dem. Du får med Google Ads lov at have kontrol over hvem din annonce skal vises til og ved hvilke søgninger. Med SEO har du ikke denne kontrol. SEO giver dig gratis trafik, men du vil typisk først se resultater mindst en måneds tid efter, at du har arbejdet på din side. Med SEO er det en større kunst at opnå trafik, da du ikke kan vinde en budgivning eller målrette hvor din side vises. Til gengæld kan du opnå et stort, langvarigt flow af gratis trafik, når først benarbejdet er klaret.

Faktisk spiller SEO og Google Ads til en hvis grad sammen. Ved at lave SEO på din side forbedrer du også din sides generelle funktionalitet og dermed også din landingpage relevans. Sidstnævnte er en del af din kvalitetsscore og kan derfor være en medspiller til at sænke din klikpris på Google Ads.

Vil du også i gang?

Det kan være en stor og kompliceret opgave at komme i gang med Google annoncering; BudjusteringGoogle AnalyticsCPC, PPC osv. kan være afskrækkende i starten. Derudover indeholder Google Ads også mange (dyre) fælder, som du skal være opmærksom på. Men til gengæld er det et værktøj, som de færreste virksomheder vil være foruden – og som kan skabe vilde resultater, når først det gøres ordenligt.


Vil du også gerne i gang? Så kan du starte her

Bliv endnu klogere på online marketing termer