- Case, Webshop
Sådan sparede Nardocar +180.000 kr. på annoncering
Hvordan Nardocar sparede over 180.000 kr. årligt på deres brand-annoncering helt uden fald i trafik, konverteringer eller visninger.
Nardocar er Danmarks førende forhandler af eftermonteret biludstyr.
Google Ads er en af de vigtigste markedsføringskanaler for Nardocar – ikke kun til at trække nye kunder ind, men også til at beskytte deres brand mod konkurrenter.
Når man driver en forretning i et marked med mange spillere, er det nemlig helt afgørende, at ens brand altid er synligt i toppen af søgeresultaterne. Hvis man ikke selv annoncerer på sit eget brandnavn, risikerer man hurtigt, at konkurrenter køber sig ind over ens organiske resultater og “stjæler” de besøgende.
Derfor valgte Nardocar, som så mange andre, at køre brand-annoncering – altså annoncering på søgeord relateret til deres eget brand. I praksis betyder det, at man dukker op, når folk søger efter brandet, eller laver små stavefejl. Dette er især relevant, hvis ens brand-navn er generisk eller en konkurrent har et tætliggende brand-navn.
I første omgang var alt sat op internt hos Nardocar med Googles egne automatiserede budstrategier. Det fungerede fint i begyndelsen: de fik meget trafik til lave klikpriser, og der var ro i maven.
Men udfordringen opstod gradvist: Klikpriserne begyndte at stige markant, selvom hverken trafik, konverteringer eller impression share ændrede sig.
Med andre ord: De betalte mere og mere for præcis det samme resultat. Og det blev hurtigt til et problem, der kostede dyrt – uden at give ekstra værdi.
Nogen kalder brand-annoncering for Google-tax – faktum er blot, at det oftest giver god mening at annoncere på sit brand. Men det betyder ikke, at man skal betale overpris. Netop her hjalp vi Nardocar.
Løsningen
Da vi hos AdNudging kom ind over, lavede vi en grundig analyse af Google Ads-kontoen og så hurtigt et mønster. De stigende klikpriser skyldtes ikke ændringer i søgeadfærd eller konkurrence, men udelukkende Googles budstrategi, som skruede priserne op. Dette kunne vi vurdere fordi impression share var tæt på 100 % i perioden.
Vi valgte derfor at tage kontrollen tilbage.
Helt konkret betød det:
– Skift fra automatisk til manuel budstrategi
– Fast loft på klikpriser
– Løbende overvågning af trafik og konverteringer
Det er vigtigt at bemærke, at vi ikke ændrede på søgeordene. Nardocar fortsatte med at være synlige på de samme søgninger – forskellen var alene, at vi ikke længere lod Google diktere prisen.
Resultatet kunne mærkes næsten med det samme. Allerede kort efter skiftet faldt klikpriserne betydeligt, mens trafikken og konverteringerne lå helt stabilt.
Resultater og fremtiden
Effekten af vores ændringer var til at tage og føle på. For Nardocar betød det en månedlig besparelse på over 15.000 kr. – hvilket svarer til mere end 180.000 kr. årligt.
Besparelsen er 100 % reel, fordi der ikke har været nogen negative konsekvenser. Trafikken er den samme. Konverteringerne er den samme. Men budgettet rækker nu meget længere.
For Nardocar betyder det, at de ikke længere betaler unødigt meget for at beskytte deres brand på deres 3 webshops:
– nardocar.dk
– nardocar.se
– nardocar.no
Samtidig har de fået frigivet et markedsføringsbudget, som kan bruges langt mere effektivt på at skabe vækst i andre områder – f.eks. gennem generiske søgeord, nye kampagner eller test af helt nye kanaler.
Det er en klassisk case på, hvordan små ændringer i strategi kan gøre en stor forskel på bundlinjen. Mange virksomheder ser ikke, at de reelt set betaler mere, end de behøver, når de bruger automatiserede bud på deres eget brand. Hos AdNudging har vi set det samme mønster hos flere klienter, og derfor er det en af de første ting, vi undersøger, når vi overtager en konto.
Få en ærlig og konkret vurdering af din virksomheds vækstpotentiale på Google.
Vi samarbejder kun med virksomheder, hvor vi kan se et vækstpotentiale. Hvis vores analyse ikke peger på en god investering og et sundt samarbejde, siger vi det som det er. Derfor forventer vi:
- Minimum 20.000 kr. i månedligt Google Ads-budget
- I er klar til at investere i vækst og skalering