Om stillingen
Er du en haj til at skrive awesome tekster? Og har du styr på retskrivning, kommaer og måske at du ved en ting eller to om strategisk kommunikation og/eller SEO? Så er denne stilling måske noget for dig.
Vi søger nemlig et nyt team member! En dygtig og engageret person som har lyst til at lave content til vores website, SoMe mm.
Vi har rigeligt med opgaver at tage fat i; lige fra blogs, e-bøger, opslag på facebook til videoundertekster og korrekturlæsning. Al vores content har til formål at give vores netværk og alle online markedsførings-interesserede værdi og vise hvem vi er. Da vi er et Google Ads Bureau handler mange af vores opslag i større eller mindre grad om Google Ads, men det er slet ikke et must at du ved en masse om dette. I samarbejde med vores content manager Cecilia og vores specialister får du keypoints og budskaber at skrive ud fra – og så er din opgave at vinkle det og skabe teksterne.
Fordelingen af arbejdsopgaver bliver lavet under hensyntagen til dine ønsker. Hos os får du desuden muligheden for selv at følge projekter fra idéfase til eksekvering.
Vi forventer, at du…
- kan stave og sætte kommaer så enhver dansklærer vil klappe i hænderne
- har et solidt skrive-gen og kan udforme spændende tekster, som afspejler vores værdier og Tone of Voice
- kan kommunikere strategisk og målrettet
- er positiv, engageret og klar på at blive en del af et ungt, effektivt og empatisk team
- er åben over for andre opgaver i den kreative afdeling – såsom at hjælpe til med videoproduktion, vores SoMe-accounts mm.
Om os
AdNudging er et 100 % specialiseret Google Ads Bureau, som hver dag hjælper virksomheder i hele Danmark med at vækste via Google Ads. Vi er et lille team – men vi skaber store resultater. AdNudging har eksisteret siden 2015 og teamet består af fire Google Ads Specialister, én Junior Developer og én Content Manager.
Lyder det interessant?
Så grib pennen og send en mail med din ansøgning og dit CV til vores Content Manager på: cecilia@adnudging.com
– eller ring på: 28 91 81 30.
Hvordan er det at være en del af team AdNudging?
Who? Vi består i dag af 6 personer (mød os her). Vi er et ungt, empatisk og professionelt team, som støtter hinanden og værner om et godt og behageligt arbejdsmiljø. Vi har en flad struktur uden en masse bureaukrati – der er kort afstand mellem medarbejder til ledelse, og dit engagement og idéer bliver både hørt og set. På vores månedlige teambuildingudflugt styrkes vores team spirit yderligere – og vi glæder os til at have dig med.
En adresse alle kender… Vi bor på Rådhuspladsen i nr. 16 (med den smukke gulddør). Det er få meter fra den nye metro, en kort gåtur fra Hovedbanegården og Vesterport St. og …ja, alt andet, der ligger centralt. – Nemmere bliver det ikke.
Natteravn eller morgenfrisk? We’ve got you. Vi er alle forskellige og har forskellige hverdagsrutiner. Vi forstår. Med vores fleksible arbejdstider, møder du ind, når det passer dig.
Food, coffee n’ stuff. Du får fri kaffe, te, kakao og andre drikkevare og får lækker varm mad hver dag til frokost. Derudover får vi leveret frugt fra Aarstiderne hver uge, som du bare slår dig løs i.
Vi glæder os til at høre fra dig i vores indbakke på: cecilia@adnudging.com