Har du et godt link?
Et godt mål at holde for øje er, at skabe indhold som 1) både anses for kvalitetsindhold af Google og 2) som samtidig er super ‘likable’ (sprødt og relevant) for dine besøgende. Dette giver større sandsynlighed for, at nogle vil linke til din side.
Men hvad er et godt link til din side? – eller nærmere; hvem vil du helst have, linker til din side? Et link er først et godt link, hvis det både har høj “URL rating” og høj relevans.
Forestil dig, at du søger et job i en stor it-virksomhed og du får en anbefaling fra 1) USA’s præsident, 2) din barndomsven Henning, 3) en nuværende ansat i virksomheden og 4) Bill Gates. Den første anbefaling ville være imponerende, men ikke særlig relevant. Den anden vil hverken være relevant eller imponerende, eftersom Henning arbejder i en børnehave og ikke er specielt anerkendt som sådan. Den tredie vil være relevant, men måske ikke så anerkendt uden for arbejdspladsen. Bill Gates er både anerkendt og en ultra relevant anbefaling.
Man kan også bruge linkbuilding onsite for at få Google til at se, hvad du mener, er det vigtigste på din side.
Onsite vs Offsite SEO
Hvis man blot nævner SEO, mener man som regel ‘Onsite SEO’ – dvs dét SEO, som du laver inde på din egen side. Offsite SEO, derimod, foregår kun udenfor din side.
Læs mere om Offsite SEO her