Hvad har corona med Google Ads at gøre?
Corona-virussen har ændret menneskers adfærd. Dette er meget åbenlyst i den fysiske verden, men ikke alle er klar over, at adfærden også ændres online. Faktisk, ser vi også ændringer i folks adfærd når det kommer til søgninger på Google. Coronas betydning for Google Ads ses derfor tydeligt i vores tal. Herunder kan du læse om den effekt af corona, som vi indtil videre kan se på vores kunders Google Ads-konti, hvad du som virksomhedsejer skal være opmærksom på, samt få vores bedste råd til at få din Google-annoncering bedst muligt igennem krisen.
Coronas betydning for vores kunders Google Ads
Coronas betydning for Google Ads ses tydeligt i tallene for vores kunder. For nogle af vores kunder har corona medført øget salg – vi har eksempelvis set en stigning i salg af bageudstyr, sexlegetøj og hobby-ting, såsom udstyr til kunstmaling. Men på tværs af vores kunder ses en generel negativ effekt af corona-situationen; I gennemsnit er søgevolumen faldet med ~20 %, konverteringsraten er faldet med ~30 % og CPA er steget med 50 %. Det er altså tydeligt, at der lige nu sker store ændringer i folks søgeadfærd og at dette afspejles i forretningernes vigtige KPI’er.
Vores bedste råd til dig som virksomhedsejer
Ovenstående betyder, at har du en virksomhed med online tilstedeværelse, vil din Google-annoncering med stor sandsynlighed også være mærket til krisen. Vores første, vigtige anbefaling er derfor: Tjek dine data. Er der sket ændring i din konverteringsrate, klikpriser og performance, måske endda performance for specifikke produktgrupper?
For at komme bedst muligt igennem corona-perioden rent økonomisk, bør man tilpasse sin Google Ads-konto til disse ændringer. Des hurtigere, des bedre. Dette gælder helt generelt: en Google Ads-konto har brug for tilpasning til ændringer.
Derfor er vores næste anbefaling at du får tilpasset din Google Ads konto til de specifikke ændringer der lige nu gør sig gældende hos din forretning.
– Det vil typisk være budjusteringer, der er særligt vigtige at se på.
Se vores 3 bedste tips til budjusteringer her