Indsigt i Trends fører til øget Succes og nye Services hos Kosmetisk Klinik

Udfordringen

Pretty Please er en virksomhed, der tilbyder kosmetiske behandlinger fra deres klinik på Værnedamsvej i København. Søskendeparret Frederikke og Cathrine åbnede klinikken sommeren 2021.

Hurtigt blev der travlt, og der opstod et behov for at ansætte flere behandlere. Derfor var det vigtigt, at Pretty Please hurtigt kunne få udfyldt kapaciteten hos de ansatte, og til det formål har klinikken valgt at fokusere på bl.a. Google Ads.

Sådan gjorde vi

En dybdegående indtjeningsberegning, så vi ved, hvornår vi tjener penge

Indledningsvis i samarbejdet lavede vi en indtjeningsberegning med det formål at finde ud af, hvor meget et lead i gennemsnit er værd for Pretty Please. Et vigtigt element i denne udregning har været at tage højde for kundelivstidsværdien (CLV), herunder lukkerate og overvejelsesperiode.

Fordi vi har en gennemarbejdet indtjeningsberegning som afsæt for annonceringen, ved vi også præcis, hvornår vi tjener penge på annonceringen på Google. Dermed kan vi altid træffe informerede beslutninger ifm. optimeringsarbejdet på Google Ads.

Nye ydelser baseret på trends fra Google Ads

Kosmetiske behandlinger er et område, der konstant udvikler sig, og hvor klinikkerne skal holde sig opdaterede for at kunne tilbyde behandlinger, der er relevante i forhold til de nye skønhedstendenser.

Udover at vi har genereret flere henvendelser til klinikken, har vi også gennem Google Ads fået helt unikke indsigter om trends i markedet. Disse indsigter har hjulpet Pretty Please med at tilpasse deres sortiment til efterspørgslen.

Gennem løbende dialog og samarbejde mellem klinikken og AdNudging har vi fundet frem til nye typer af behandlinger, som klinikken har kunnet tilføje til deres sortiment. Ved at bygge nye landingssider til de nye behandlinger har vi skabt flere konverteringer, da Pretty Please nu tilbyder præcis det, der efterspørges på markedet.

“ Vi har virkelig nydt at arbejde sammen med AdNudging. De har løbende i samarbejdet identificeret trends på markedet for kosmetiske behandlinger, hvilket har hjulpet os med at udvide vores services og tilbyde nye behandlinger, der passer til efterspørgslen. "

CATHRINE WÜRTZ / DIREKTØR

Resultater & fremtiden

Ved at anvende en granulær struktur, hvor vi byder på hvert enkelt søgeord, har vi mulighed for at byde højere, hvor vi tjener penge, og skrue ned dér, hvor vi taber penge. I opstartsfasen fastsatte vi en målsætning for cost per lead (CPL), men vores strukturerede tilgang til Google Ads har på en måned givet os en præstation, der var 43% over målsætningen.

Dybere indblik i henvendelserne

Når det drejer sig om leadgenerering, er det klart, at der ikke nødvendigvis kommer penge ind med det samme, når der bliver lavet en booking eller ringet til telefonnummeret. Men gennem løbende dialog og statusmøder har vi fået mulighed for at evaluere på de enkelte henvendelser og vurdere, om det er gode leads, der kommer ind gennem annoncerne.

Hvad bringer fremtiden for Pretty Please?

Gennem den løbende dialog med Pretty Please har vi fået indsigt i de nyeste tendenser inden for skønhedsbranchen. Samarbejdet giver os en unik mulighed for at forstå markedets udvikling indenfor skønhedsområdet. Som Google Ads-bureau er vi en central ressource, der kan give indsigt i efterspørgslen efter bestemte behandlinger og oplyse om de mest aktuelle trends.

Derudover har Pretty Please for nylig startet en webshop, hvor vi også bruger Google Ads til at promovere deres produktsortiment og nå ud til nye kunder.

Er du klar til at udnytte dit fulde potentiale inden for online markedsføring?