HUNTERS’ POINT

Fokus på profit satte gang i væksten

Introduktion af
HUNTERS’ POINT


Fascination af naturen dannede grundlag for opstart af virksomheden. Med en vision om at berige menneskers liv igennem naturoplevelser, grundlagde den 24-årige Kristian G. Møller HUNTERS’ POINT i 2019. Webshoppen sælger i dag alt til den naturbetagede; lige fra jagtudstyr og -tøj til bøger og kikkerter.  Til trods for, at virksomheden er 100 % e-handelsvirksomhed, er den personlige og nærværende kundeservice blevet bragt med ind i onlineuniverset, når teamet fra kontoret i Aalborg modtager henvendelser. Kristian ønskede at opskalere sin nye forretning og tog kontakt til os.

Udfordringen

Opskalering af nyt brand. Med sin stiftelse i 2019, var brandet relativt nyt, da vi begyndte samarbejdet. Bekendskabet til brandet var på daværende tidspunkt lav, hvilket betød, at det var meget lidt trafik fra google-søgninger på ‘hunters’ point’. Ligeledes havde de ingen organisk tilstedeværelse på Google. Med ambitiøse vækstmål, bestod udfordringen i at skalere forretningen som et helt nyt brand på markedet og  indfri disse.

 

Manglende fokus på profit. Som de fleste andre webshops, blev der hos HUNTERS’ POINT arbejdet ud fra en ROAS-målsætning (Return on Advertising Spend). Det betød, at kostpriser ikke blev taget højde for, bl.a. da kostpriserne ikke var opsat i Shopify. Som konsekvens heraf, var de vigtigste KPI’er altid forsinkede i forhold til den reelle performance. Med et bredt sortiment i webshoppen, og derved svingende marginer, var det ikke optimalt at optimere Google Ads-indsatsen udfra en ROAS målsætning – der manglede kort sagt fokus på profit.

 

Målet var at nå en omsætning på 1 million i 2019.

Sådan gjorde vi

Fokus blev flyttet fra ROAS til profit. Strategien bestod i, at flytte fokus fra ROAS til profit, således at Google Ads optimeringen blev baseret på den reelle indtjening. Her blev værktøjet ‘ProfitMetrics’ essentielt. ProfitMetrics muliggør netop at justere sin Google Ads indsatsefter profit frem for ROAS. I forbindelse med implementering af ProfitMetrics blev alle kostpriser for produkterne opdaterede, således at Shopify opsætningen blev up-to-date og rapporterne herfra nu var pålidelige og anvendelige.


En klar målsætning, relevant tracking og tæt dialog banede resten af vejen. Vi arbejdede ud fra en klart defineret målsætning og trackede alle værdiskabende interaktioner på siden, heribandt når der kom nye kunder og tilmeldinger til nyhedsbrev. Enkelte opgaver blev desuden automatiseret for at øge vores tidseffektivitet. En tæt dialog mellem HUNTERS’ POINT og os spillede ligeledes en central rolle; vi kunne holde os på forkant med udviklingen i forretningen og nye idéer blev hurtigt til nye tiltag.

„ Vi havde egentlig en relativt høj forventning om, at første år, der omsætter vi for 1 million. Vi omsatte så for 1,5 millioner på 8 måneder. “

Kristian Goul Møller / Indehaver af HUNTERS' POINT

  • Udfyld formularen og lad os tage en snak.
    Jeg glæder mig til at høre fra dig!

    Andreas Randløv

    Google Ads Specialist, CEO & Founder






    Læs én af vores andre cases

    En opskalering langt over målsætningen

    På under 3 måneder gjorde vi Nords non-brand Google Ads indsats til deres største kanal - både ift. antal leads og lead-værdi.

    Læs mere